Lift-Off er en musikkonkurrence for unge i Gentofte (13-25 år).

Konkurrencen er åben for alle genrer - rock, pop, jazz, rap, funk, pop, metal, heavy, mathcore, deep house, ambient, chillwave og alt muligt andet. Vi lægger stor vægt på originalitet - dvs. enten egne numre eller originale fortolkninger. Du skal spille 2 numre til Audition.

Vi fokuserer på, at alle deltagere skal have noget med hjem: Konstruktiv kritik, musikalske værktøjer og fede præmier.

Som deltager i Lift-Off får du:

  • Mulighed for at prøve din musik af til Audition foran et panel af professionelle musikere og branchepersoner, der giver dig konstruktiv kritik.
  • Hvis du går videre til finalen kan du glæde dig til en Workshopdag hvor du får endnu flere værktøjer til at udvikle dit musikalske udtryk.
  • Selve Finalen afholdes foran et stort publikum på Gentofte Streetfestival på en scene med professionelt udstyr og prof. lydfolk. 

Hvis du har spørgsmål, har en god idé, eller har lyst til at være med til at arrangere Lift-Off, så send en mail til projektleder Magnus Jochumsen på mlj@gentofte.dk. Vi kan altid bruge flere unge i vores arrangørgruppe!

Lift-Off arrangeres af: Musikbunkeren, Ung Fritid Gentofte og Gentofte Musikskole.